De fleste af os går ud fra, at et kæledyrsfoder mærket “med lam” indeholder meget lam. Ifølge branchens egen offentliggjorte kode skal det kun indeholde 4 %.
Det er måske den mest nyttige sætning, du læser i dag, hvis du køber kæledyrsfoder. Og hvis det overrasker dig, er du i særdeles godt selskab.
Den Europæiske Sammenslutning af Kæledyrsfoderindustrien – FEDIAF – udgiver et detaljeret vejledningsdokument med titlen Code of Good Labelling Practice for Pet Food. Den seneste udgave blev offentliggjort i oktober 2019. Den fastlægger, med konkrete procentgrænser, hvad ord og formuleringer på emballage til kæledyrsfoder juridisk er forpligtet til at betyde. Den bygger på EU-forordning 767/2009, som regulerer mærkning og markedsføring af “sammensat foder til dyr” – eller som vi kender det: “kæledyrsfoder”.
Koden læses ikke i større omfang uden for branchen. De fleste kæledyrsejere har aldrig hørt om den. Men blot at forstå dens grundstruktur ændrer den måde, du læser en etiket på – og gør dig til en mere oplyst køber for dit kæledyr.
Indholdsudsagn: Hvad ordene på etiketten er forpligtet til at betyde
FEDIAF-koden opdeler udsagn på emballagen om ingredienser i det, den kalder indholdsudsagn – enhver henvisning til tilstedeværelsen af eller niveauet af en bestemt ingrediens, uanset om det sker med ord, billeder eller grafik på emballagen. Bilag 5 i koden opstiller et klart hierarki for disse udsagn for det, den betegner som hovedkomponenter: proteiner som kylling, lam, laks og oksekød; samt kulhydrater som ris, hvid kartoffel eller sød kartoffel.
Hierarkiet ser således ud – fra laveste til højeste krav til indhold.
“X-smag” betyder “0 % af den navngivne ingrediens”
Et produkt, der kun beskrives som en “smag” af noget – “kiks med kyllingesmag”, “godbidder med oksekødssmag” – kan indeholde 0 % af den navngivne ingrediens. Smagen leveres udelukkende af et aromastof, som står i afsnittet om tilsætningsstoffer på etiketten – ikke i listen over sammensætning. De godbidder med baconsmag, som din hund elsker? Der er intet regulatorisk krav om, at der skal være rigtig bacon i. Smagen alene kvalificerer udsagnet.
“Med smag af X” betyder “Mere end 0 % men mindre end 4 %”
Et trin op fra “smag” – men et meget lille et. Produktet skal indeholde noget af den navngivne ingrediens, men mængden kan være helt ned til en brøkdel af et procentpoint – så længe den målbart er over nul og under 4 %. Smagsstoffet gør stadig en stor del af arbejdet.
“Med X” / “Indeholder X” betyder “Mindst 4 %”
Det er dette udsagn, der overrasker de fleste første gang, de ser det. Ifølge FEDIAF-koden kræver “med lam” mindst 4 % lam. Det er bundgrænsen. Et produkt mærket “med lam” kan være sammensat næsten udelukkende af andre proteiner, hvor lam blot spiller en mindre birolle, som etiketten alligevel fremhæver. Hvis flere ingredienser nævnes – “med lam og ris”, “med kylling og grøntsager” – gælder minimumskravet på 4 % for hver navngiven ingrediens hver for sig.
“Med lam” betyder mindst 4 % lam. Resten af opskriften kan være næsten hvad som helst andet.
“Rig på X” / “Højt indhold af X” / “Ekstra X” / “Med ekstra X” betyder “Mindst 14 %”
Disse udtryk lyder som et meningsfuldt kvalitetsudsagn – og i forhold til “med” er de faktisk et reelt trin op. Grænsen er mindst 14 % af den navngivne ingrediens. Et produkt beskrevet som “rig på laks” indeholder mindst 14 % laks. Samme regel gælder, hvis ordet “ekstra” eller “højt indhold af” bruges: alle disse formuleringer ligger på 14 %-niveauet. Igen: nævnes flere ingredienser, gælder 14 % for hver.
Produkt opkaldt efter ingrediensen betyder “Mindst 26 %”
Når ingrediensen indgår i selve produktets navn – “Lammemiddag”, “Vildtfest”, “Kyllingemenu” – er kravet endnu højere: mindst 26 % af det navngivne materiale. Det gælder, uanset om navnet er et variantnavn eller en menubeskrivelse, og omfatter igen hver navngiven ingrediens, når flere indgår (“Okse- og kyllingemiddag” kræver mindst 26 % af hver).
“Alt X” / “Kun X” betyder “Den eneste væsentlige ingrediens”
Det højeste niveau. Udtryk som “alt oksekød” eller “kun kylling” kan kun bruges, når den navngivne ingrediens er den eneste væsentlige komponent i opskriften. Tilladte tilsætningsstoffer, mineraler og vand til forarbejdning kan stadig indgå, men der er intet andet protein eller hovedingrediens ved siden af den navngivne. Det er det ene udsagn, hvor navnet reelt fortæller dig, hvad der er i skålen.
Forsiden fortæller dig, hvad brandet ønsker, du skal lægge mærke til. Sammensætningslisten fortæller dig, hvad der faktisk er i – og i hvilket forhold.
Den afgørende detalje: Procenter skal angives
Her er det, der ændrer alt ved, hvordan du bruger denne viden. Når der bruges et indholdsudsagn på emballagen – ethvert udsagn, fra “smag” helt op til “alt X” – er producenten forpligtet til at angive den faktiske procentdel af den pågældende ingrediens i afsnittet Sammensætning på etiketten. Forordningen (EU 767/2009, artikel 17) fastslår, at navn og vægtprocent skal angives, når en ingrediens’ tilstedeværelse fremhæves.
Så bundgrænsen på 4 % for et “med lam”-udsagn betyder ikke, at du ikke kan vide, hvor meget lam der reelt er i produktet. Det betyder, at uden en angivelse kan det værste tilfælde være 4 %. Den angivne procent kan stå i ingredienslisten. Hvis ikke, står den i navnet – du skal blot vide, hvor du skal kigge, og hvad det betyder.
Hvis en etiket siger “med laks (8 %)” i sammensætningslisten, ved du, at der er 8 % laks i opskriften. Hvis den siger “rig på kylling (28 %)”, er den mængde også til stede. Udsagnssproget på forsiden er markedsføringslaget; sammensætningslisten er faktalaget. Begge dele står på samme pakke.
Hvad med mindre ingredienser?
Ikke alle ingrediensudsagn følger dette hierarki for hovedkomponenter. FEDIAF-koden skelner mellem hovedkomponenter og det, den kalder mindre komponenter – ingredienser, der tilsættes i små mængder, som bidrager med næringsværdi, en gavnlig effekt, eller som hjælper med at karakterisere produktet. Tænk persille, cikorie, blåbær, hyben, gurkemeje, tang.
For mindre komponenter findes der ingen specifik procent-bundgrænse svarende til 4 %- eller 14 %-tærsklerne, der gælder for proteiner og hovedingredienser. Det, koden kræver, er derimod, at indholdsniveauet er tilstrækkeligt til faktisk at levere den karakteriserende eller gavnlige effekt – det kan ikke være en spor-mængde, der udelukkende bruges for etikettens skyld. Og som med hovedkomponenter skal indholdsniveauet angives i sammensætningslisten, når ingrediensen fremhæves på emballagen.
Hvorfor nogle brands siger mere, end de behøver
Når du først forstår denne ramme, begynder forskellige brands’ emballagevalg at se meget forskellige ud. Nogle brands bruger udsagnssprog – “med”, “rig på”, “indeholder” – fordi det er tilladt, meningsfuldt inden for sine grænser og effektiv markedsføring. Andre brands vælger at angive præcise procenter i sammensætningslisten uden at bruge et indholdsudsagn på forsiden, fordi de ønsker, at købere skal kende hele billedet uden at skulle afkode det.
Ingen af tilgange er nødvendigvis uærlig. Udsagnene er regulerede, og et produkt mærket “med laks” kan sagtens indeholde langt mere end minimumskravet på 4 % – producenten har blot valgt at bruge det tilladte udsagnssprog frem for at angive et konkret tal. Det afgørende er, at du ved, hvordan du læser begge typer mærkning: Udsagnet fortæller dig, hvilket niveau produktet ligger på; sammensætningslisten fortæller dig det faktiske tal.
Hierarkiet går fra “smag” – som ikke kræver noget af den faktiske ingrediens – over “med” ved 4 %, “rig på” ved 14 % og et navngivet produkt ved 26 %, helt op til “alt” eller “kun”, som betyder præcis, hvad der står.
Ofte stillede spørgsmål
Betyder “med lam”, at der er meget lidt lam i produktet?
Det betyder, at der er mindst 4 % lam, da det er minimumskravet for at bruge ordet “med”. Det kan være den faktiske mængde, eller den kan være betydeligt højere. Den angivne procent i sammensætningslisten fortæller dig præcist, hvor meget der er inkluderet – hvis procenten er angivet. Kig efter ingrediensnavnet efterfulgt af en procent i parentes i etikettens afsnit om sammensætning.
Hvis et produkt siger “rig på laks”, har det så mere laks end et, der siger “med laks”?
Ja. “Rig på” (sammen med “højt indhold af”, “ekstra” og “med ekstra”) kræver mindst 14 % af den navngivne ingrediens. “Med” kræver mindst 4 %. Begge ord forpligter sig på et minimum, men minimum er meget forskelligt. Igen vil sammensætningslisten vise den faktisk angivne procent for begge typer udsagn.
Kan et produkt med “kyllingesmag” slet ikke indeholde kylling?
Ja. Ifølge FEDIAF-koden kan et produkt, der kun beskrives som “X-smag”, indeholde 0 % af den ingrediens. Smagen kommer fra et smagsgivende tilsætningsstof, som vil fremgå af etikettens afsnit om tilsætningsstoffer. Hvis der er rigtig kylling i, vil produktet typisk i stedet bruge formuleringen “med smag af kylling”.
Hvad med et produkt, der er opkaldt efter et protein – som “Oksemiddag”? Betyder det meget oksekød?
Mere end “med oksekød” eller “rig på oksekød”, ja. Når proteinet indgår i selve produktets navn, kræver FEDIAF-koden mindst 26 % af det navngivne materiale. Når det er sagt, efterlader 26 % stadig en betydelig del af opskriften, som navnet alene ikke dækker. Sammensætningslisten bekræfter hele billedet.
Er dette kun en europæisk regel?
FEDIAF-koden og den underliggende EU-forordning 767/2009 gælder i Den Europæiske Union og følges i hele Europa. Andre regioner har deres egne mærkningsrammer, selv om AAFCO-standarderne i Nordamerika bygger på lignende principper. Hvis du køber kæledyrsfoder, der sælges i EU eller Storbritannien, er det denne ramme, der gælder.
Hvor stammer disse oplysninger fra?
Procenttærsklerne i dette indlæg kommer direkte fra bilag 5 i FEDIAFs Code of Good Labelling Practice for Pet Food (udgaven fra oktober 2019) og er i overensstemmelse med udgaven fra oktober 2011. Det juridiske grundlag for angivelse af indholdsudsagn er EU-forordning 767/2009, artikel 17.
Kilder
FEDIAF (European Pet Food Industry Federation). Code of Good Labelling Practice for Pet Food, oktober 2019. Bilag 5: Indholdsudsagn (s. 59–62). Tilgængelig på: www.fediaf.org
FEDIAF. Code of Good Labelling Practice for Pet Food, oktober 2011. Bilag 5: Indholdsudsagn (s. 43–47).
Europa-Kommissionen. Forordning (EF) nr. 767/2009 fra Europa-Parlamentet og Rådet af 13. juli 2009 om markedsføring og anvendelse af foder. Artikel 17 (indholdsudsagn). Den Europæiske Unions Tidende, L 229, 1.9.2009. Tilgængelig på: eur-lex.europa.eu
